Indledning

I forbindelsen med et projekt i 10. klasse sendte vi et spørgeskema ud til folk, som havde relationsværdi til det vi dengang lavede projekt om, og det mener vi også er meget relevant, når vi snakker om emnet en verden med computere.

De personer vi spurgte var forfattere og professorer, som vi fik meget fyldige svar fra. Disse personer er folk, der har meget mere viden om disse ting end vi nok nogensinde får, så derfor er det altid spændende at høre deres mening om fremtiden.

 Præsentation af adspurgte personer:

 Benny Lautrup, forfatter og ansat på Niels Bohr Instituttet

Ole Fogh Kirkeby, forfatter og ansat på Handelshøjskolen i København

Peter Hesseldahl, forfatter og p.t. projektansat i DR i den digitale redaktion

Claus Emmeche, ansat i centeret for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Københavns universitet

Niels Ole Bernsen, forfatter

Thomas Rask Thomsen, er i gang med en uddannelse på Aalborg Universitet. Uddannelsen er efter hans udsagn, det nærmeste man kommer en uddannelse om kunstig intelligens.

Brian Mayoh, kontaktperson for Danish Artificial Intelligence Society

Suzanne Kjaer, vores vejleder. Uddannet biokemiker.

Undgå at afsløre at hjerne er mindre end sig selv

(citat: Ole Fogh Kirkeby)

Benny Lautrup svarede, at han straks ville gøre det, og ville så mægtig gerne høre dens mening om tilværelsen. Han mener dog, at konstruktion ikke er nok, for der skal også have erfaringer, da mennesket som bekendt ikke bare er hjerne, men også skal kunne reagere ud fra alt det, der er puttet i den.

Det kan jeg da også godt så logikken i, men mon ikke vi kan regne med at det ikke er det største problem, når en kunstig intelligens skal defineres.

Ole Fogh Kirkeby har en helt anden holdning til spørgsmålet, han ville nemlig aldrig gøre det, for han ville undgå at konstruere sådan en computer, da han så ville afsløre, at hans hjerne var mindre end sig selv.

Hvad han helt bestemt mener med det, er svært at sige, men han vil vel nødig opdage, at hans hjerne en dag ikke mere er den bedste.

Peter Hesseldahl mener i stedet, vi skal bruge tid på at konstruere en computer, som fungerer ekstremt godt, og så holde vores menneskelige eneskaber for os selv. Med de menneskelige egenskaber mener han følelser, intuition, omsorg og i det hele taget til at være menneskelige. Sådan som vi tolker hans udtalelse, tror vi, ikke han regner med, at han ikke ville gøre det.

Claus Emmeche skriver til os, at det spørgsmål havde han aldrig tænkt over før, men skriver endvidere at hans svar er et klart nej, da han ikke ville bryde sig om at konstruere en "hjerne" på den måde. Han ønsker ikke, at skabe et nyt Frankenstein monster, og ville også være bange for, at den blev for klog og så vente sig i mod ham. Den ville måske også mangle et eller andet menneskeligt, og så den istedet blev ond, og måske kom ud af kontrol.

Det kan vi da selvfølgelig også godt se en vis fare i, og vi tror bestemt vi skal være meget forsigtige med, hvad vi opfinder. Sådan som han har svaret på spørgsmålet, går han ud fra at hjernen skal sidde på en slags robot, men det er sådan set ikke sikkert, at det ville være ideelt, men selvfølgelig ville det blive aktuelt, hvis vi ønskede at lave robotter til f.eks. at arbejde for os, hvilket vi kan se en stor fordel i.

Niels Ole Bernsen svarer kort og klart ja, da han synes, det ville være et fantastisk videnskabeligt fremskridt.

Det vil vi give ham ret i, men vi mener bare, man skal tænke nøje igennem, hvilke konsekvenser det ville få.

Thomas Rask Thomsen mener ikke, at han kan overskue konsekvenser af en sådan en opfindelse, og mener, vi skal være meget påpasselige med at opfinde den. Men som videnskabsmand mener han at andre så også kunne opfinde det, og at det så ville være uhyre farligt, hvis f.eks. en mand som Saddam Hussein fik fat på en sådan opfindelse. Han ville så hellere, at vi alle havde den viden, så vi alle kunne stå til ansvar for konsekvenserne af resultatet.

På de punkter må vi sige, at vi er næsten fuldstændig enige med Thomas Rask, men der vil efter vores opfattelse gå mange år, inden opfindelsen kan laves, så til den tid findes der forhåbentligt ingen Saddam.

Frederik Stjernfelt svarer kort og kontant ja og spørger os: hvorfor ikke.

Efter vores mening kan der være mange grunde til ikke, at ville bygge en sådan maskine, men de farer kan han åbenbart ikke se, der skulle være.

Brian Mayoh svarer også et sikkert ja, og giver den begrundelse, at han kun tror, det giver problemer, når computeren bliver anvendt til beslutninger, som påvirker mennesker.

Suzanne Kjaer svarer ja, men har tilføjet måske. Hun skriver at mennesket altid søger nye grænser, og hvis man havde evnerne og mulighederne, ville det da være fristende efter hendes mening, i hvert tilfælde så bare for at se om det kunne lade sig gøre.

Hun har da ret i, at mennesket altid søger nye grænser, men man skal efter vores mening være meget varsom med, hvad man laver om på, så det ikke udarter sig til et problem i fremtiden.

Konklusionen til første spørgsmål er, at der er nogenlunde lige mange udtalelser, som kan siges at være for, som der er folk der er i mod. Det kan altså ses, at også forskere har forskellige meninger om spørgsmålet.

Benny Lautrup ville ikke udstyre en maskine med samme åndskrafter som os af etiske grunde. Det ville måske også være svært at slukke for den, mener han. Det er vi enige med ham i, da man allerede nu kan se, hvordan vi mennesker har det med at få følelser for digitale figurer, som f.eks. Lara Croft (Tomb Raider), skærmtrolden Hugo og de små japanske tamagothier (elektroniske kæledyr). Læs nærmere i den relevante tekst: Computerens evner nu og i fremtiden.

Han beder os tænke på, hvor svært det er at lade et kæledyr aflive. Det kan vi også godt forstå, han mener, da vi igen kan se på, hvordan vi får følelser overfor digitale figurer, som vi også omtalte før.

Han tror, der vil blive lovgivning på området, som sætter grænser for hvad maskinerne må udsættes for. Men i krigstid kan meget blive tilladt, som ellers normalt er forbudt, mener han.

Det er vi da nogenlunde enige med ham i, vi forstår bare ikke helt, hvad han mener med, at det er maskinerne som der skal sættes begrænsninger for udsættelsen af. Han må jo have den mening, at de kan få en slags bevidsthed.

Ole Fogh Kirkeby tror, at andre ville lade det ske, han mener bare det er svært at finde en bestemt person eller gruppe, som skulle stå til ansvar for beslutningen om at bygge en sådan computer. Da viden efter hans og vores mening altid vil være nogens. Computeren ville så efter hans mening kun give svar, som afspejlede bestemte måder at spørge på. Dermed ville mange grupper blive lukket ude af muligheden for at få noget ud af computeren, og derved ville magten og dermed også ansvaret være delt ud på bestemte personer.

Det ville efter vores mening være meget ærgerligt, hvis ikke alle kunne få noget ud af al denne viden, som ville følge efter en sådan opfindelse. Men selvfølgelig kan alle ikke have den samme viden, (det ville nu også være synd hvis vi havde), så det kan vel ikke rigtigt være anderledes.

Peter Hesseldahl tror ikke man kan lovgive sig fra det, og tror det vil komme, hvis der er forretningsmæssige grunde til det.

Det er vi ikke helt enige med ham i, men selvfølgelig vil der altid være nogle som synes det er endnu sjovere at konstruere en sådan opfindelse, hvis resultatet ville blive ulovligt. Men flere ting som har været ulovlige er senere blevet lovlige, fordi der var fordele i det. Så mange mennesker ville helt klart kæmpe videre for så fantastisk en opfindelse, de ville synes det var.

Claus Emmeche svarer klart ja, da der ville være store kommercielle og militære interesser i den form for AI (Artificial Intelligence (Kunstig intelligens)).

Militæret må efter vores mening aldrig få viden om en sådan opfindelse, da det kunne få utrolig katastrofale følger. Men det ville være meget svært at holde en sådan opfindelse fra militæret. Der ville også være den mulighed, at militæret måske blev de første til at lave en sådan opfindelse. Vi kan allerede nu se på, hvor mange teknologiske fremskridt, der oprindeligt stammer fra militærets forskning.

Niels Ole Bernsen tror, at der ville være mennesker som vil være både for og imod, som vi har set det i så mange andre tilfælde. Han mener, vi alle skal huske, at det ikke er en opfindelse, som vil komme fra den ene dag til den anden, men først efter mange mindre fremskridt vil vi måske en dag kunne modellere en menneskehjerne.

Han mener, at når vi først er nået tæt på målet, så kan det være svært at vende om igen, som det er set før i historien.

Det han henfører til i historien, tror vi f.eks. kan være ting som atombomben. Da vi først havde viden om, at den kunne laves var det svært for forskere at lade være, da det også ville føre til en ny energikilde nemlig atomkraft.

Han mener, også at videnskab som ændrer verdensbilledet ofte har mødt modstand. De videnskaber som han hentyder til, tror vi, kan være ting som: udviklingslæren (Darwin), kikkerten, hjernedødskriteriet, kloning af dyr og mennesker, o.s.v.

Det må vi give ham ret i, og da historien i så mange tilfælde har vist, at det kan være svært at vende om, så vi er overbeviste om, at det også ville gælde for forskningen i kunstig intelligens.

Thomas Rask Thomsen tror ikke, at folk lige meget hvor meget de end ønskede at stoppe en sådan udvikling ville kunne gøre det. Man kan jo ikke checke alle mennesker efter, hvad de har i deres kældre.

Ja, nu er det jo sådan at ikke alle folk, der har en kælder, men jeg forstår selvfølgelig godt, hvad han mener. Vi tror, der vil gå rigtigt mange år, inden det vil kunne lade sig gøre at lave så stor en opfindelse i en kælder.

Frederik Stjernfelt tror, det ville være kontroversielt, hvilket betyder, at det vil være et emne som ville vække strid. Han mener vel, at det vil blive meget omdiskuteret, og at mange ville have forskellige holdninger. Det ville det helt klart, da ingen har nøjagtig den samme mening om kunstig intelligens.

Brian Mayoh svarer ja til spørgsmålet og tilføjer, at han tror der vil blive politisk kontrol, så misbrug af opfindelsen undgås. Vi er enige med ham.

Suzanne Kjaer tror, at der er mange der ville være imod det, da hun mener at det forekommer mange mennesker skræmmende at forsøge at "efterligne" mennesket. Mange ville nok også mene at vores forksningsressourcer ikke skulle gå til til et sådant projekt, som ellers kunne anvendes på bedre på andre områder. Hun er glad for, at der er bestemmelser (grænser) for forskning, da hun tror at forskere tit er drevet af muligheder, og nok ikke altid, tænker over de etiske problemer der kan være forbundet med projekter, som for eksempel kloning.

Vi er helt enige med hende i, at mange helt sikkert ville og finder det skræmmende, og det er også rigtigt at forskere nok ikke altid overvejer konsekvenserne nøje. Så vi bare håbe, at vi hvis vi ikke ønsker projektet kan stoppe det, og at det stadig til den tid, er muligt at lave bestemmelser for forskningen, men måske har jo ændret sig til den tid, måske!

Kan det lade sig gøre,

at tænke uden at føle og at ville?

Tredje spørgsmål:

Benny Lautrup tror, at de næste punkter vi kan udvikle bliver ting som: tale (både genkendelse og syntetisk tale), syn med forståelse af det sete, og intelligent mobilitet (evnen til at flytte sig selvstændigt).

Derefter kommer han med en udtalelse, som vi ikke helt forstår: Hjernen kan i virkeligheden kun give ordrer til muskler. Vi mener, at hjernen har uhyre mange egenskaber og bestemt ikke kun kan give ordrer til muskler. Vi vil meget gerne høre fra ham, hvis han har en grund til hans holdning.

Ole Fogh Kirkeby tror computeren kan erstatte visse af vores kognitive færdigheder (intellektuelle færdigheder), da man må skelne mellem de kognitive, emotive(følelser) og konative (vilje) færdigheder

Problemet er så, om man kan tænke uden at føle og at ville? Ja, det er så op til dig, om du tror, det kan lade sig gøre.

Peter Hesseldahl har en helt anden holdning, i forhold til de andre vi har spurgt, han mener nemlig, at alle de funktioner vi er istand til at beskrive vil computeren kunne overtage. Han mener, at jo mere vi vil kunne forstå af vores måde at tænke på, des mere vil vi kunne lægge ud til computere.

Vi er slet ikke enige med ham, da vi ikke mener, det nogensinde vil kunne lade sig gøre at kopiere vores følelsesmæssige evner, i hvert tilfælde vil der gå mange år inden, vi regner, med det kan lade sig gøre.

Claus Emmeche vil ikke udelukke, at f.eks. ekspertsystemer på visse områder kan være hensigtsmæssig støtte for mennesker, der skal tage beslutninger, til diagnostiske beslutninger i f.eks. sundhedsvæsnet ville være hensigtsmæssigt.

Han mener ikke, at maskiner kan eller bør overtage ret mange af vores intellektuelle evner. Han mener, det er meget vigtigt at computeren bruges som støtte og ikke blive erstatninger for rigtige mennesker.

Vi må sige, at være meget enig med Claus Emmeche i hans udtalelse, da menneskehjernens egenskaber for guds skyld ikke må blive erstattet af maskiner.

AI-teknologi har som al anden teknologi en dobbeltside. Det vil sige at det har både en positiv og negativ side. Vi kan ikke se så mange positive sider, men det er da klart at der er nogle. Claus Emmeche mener, at en kunstig intelligens ville kunne fjerne opslidende og monotont arbejde, men det vil også få mange mennesker til at føle sig magtesløse over for den nye teknologi og måske få dem til at føle sig dumme. Vi er enige med ham, dog kan vi tilføje mange flere negative sider af kunstig intelligens.

Niels Ole Bernsen svarer ikke direkte på spørgsmålet, men fortæller at der foregår arbejde jorden over på de fleste områder: sansning, tænkning, handling/bevægelse, følelser, sprog/tale-beherskelse o.s.v.

Mennesker vil stadig blive ved med at bruge de samme funktioner, computeren vil også gøre det, og de vil så arbejde sammen i stigende grad, mener han.

Det lyder efter vores mening ikke særligt rart, og vi holder stadig ved vores holdning til, at det ikke vil kunne lade sig gøre.

Thomas Rask Thomsen mener, det vil være være nogle af de ting som computerne allerede nu er gode til, som de måske senere vil overtage. Det er ting som f.eks. at håndtere store mængder data og foretage forholdsvis simple operationer over dem. Folk har det også med at glemme, så computere ville være gode til opbevare vores "huskesedler" for os.

Vi er enige med ham i, at computere ikke skal overtage nogle af vores følelsesmæssige dele af hjerne.

Frederik Stjernfelt mener ikke, det kan planlægges, vi må i stedet prøve os frem. Meget mere er der ikke at sige om det, vi har bare den mening, at man slet ikke skal prøve sig frem, hvad angår kunstig intelligens, man skal i stedet lade være med overhovedet at gå ret meget videre med projektet.

Brian Mayoh mener, at computeren skulle overtage de logiske og kedelige egenskaber. Med det mener han, at mennesket ikke er god til at tænke logisk, og at vi nemt keder os og husker dårligt.

Verden stod da efter vores mening skidt til, hvis vi mennesker ikke kedede os.

For at forklare hvorfor vi mener det, er vi nød til at fortælle lidt om glæde.

Når vi er glade bruger vi tid på at føle os tilfredse og sætter dermed hjernen i stå, så den ikke fortsætter med at finde på nye idéer. Lige modsat er det med kedsomhed, hvor hjernen fordi vi keder os, bliver sat op på højeste tryk, for at finde på nye idéer. Hermed er det bestemt ikke sådan, at vi mener det ikke er i orden at være tilfreds, man skal bare ikke være det hele tiden, da vi så ikke ændrer vores personligheder.

Vi er enige med ham i, at vi mennesker tit har det sådan, at der er et eller andet, vi ikke lige kan komme i tanke om. Det kunne en computer helt sikkert gøre bedre.

Den rå computerkraft vil nå hjernens niveau indenfor 25 år

Benny Lautrup tror, det vil ske noget før. Den rå computerkraft vil nå hjernens niveau indenfor 25 år, men dermed mener han ikke, at computeren er blevet til en hjerne. Der skal meget mere til. Han tror også at vi allerede inden 25 år vil møde maskiner med forbavsende egenskaber, der er næsten uskelnelige fra os selv.

Vi er enige ham i, at computerne vil få forbavsende egenskaber, men vi tror og håber ikke, det bliver i den retning, som Benny Lautrup tror.

Ole Fogh Kirkeby svarer nej og tilføjer, at han aldrig tror det vil ske, for han vil nemlig stadig undgå at vise at hans hjerne er mindre end sig selv. Vi tror heller ikke, det vil ske, så vi er altså enige med ham.

Peter Hesseldahl svarer, at han slet ikke kan vurdere det.

Han har helt ret i, at det er meget svært at vurdere, men man kan jo altid prøve at gætte.

Claus Emmeche svarer nej på vores spørgsmål, og kommer så med en meget lang forklaring for hans nej, som vi vil prøve at ridse op.

Han mener, at hvis vi skulle nå det inden 100 år, så skal selve difinitionen på computeren ændres. Hvis vi bare ønsker at komme op på samme hastighed, kan det godt lade sig gøre. Problemet er så bare at der ville mangle noget tænkning, som er meget svært at indfange i beregninger, mener han.

Der er flere årsager til, at det ikke kan lade sig gøre, mener han. Flere filosoffer har peget på disse ting:

• Menneskelig tænkning er kropslig, bundet til kropslig erfaring.
• Mennneskelig tænkning følger ikke (altid) strikte regler og har i nogle former karakter af det der kaldes intuition for hvornår det er fornuftigst at anvende en regel i en konkret situation.

Han har meget svært ved at se hvordan en sådan visdom skulle lægges ind i en computer, hvilket vi er enige med ham i.

Flere grunde er:

• Tænkning, vilje og følelse er som vi har været inde på før forbundet hos mennesker.
• Beregning kan automatiseres. Det kan bevidsthed ikke. Menneskelig tænkning er delvist bevidst.
• Forståelse af sprog kan ikke reduceres til blot det, at kunne manipulere med symboler efter bestemte regler.
• Tænkning er processer, hvis funktion er afhængig af den materielle natur (d.v.s. hvor den befinder sig)
• Der skal mere til det, at tænke og forstå end blot det at udføre instruktionerne i et program
• Der skal andet til at frembringe betydning og indhold end blot et computerprogram
• Hjernen behandler og laver information, det gør computeren aldrig, og det er meget svært at få den til det.

Af alt dette må man konkludere, at Claus Emmeche ikke tror på det kan lade sig gøre om hundrede år. Han har også gode grunde til hans skepsis, og vi er enige ham i det hele.

Niels Ole Bernsen ved det ikke, men han er sikker på, at det vil blive meget svært at nå på hundrede år, da hjernen er alt for kompliceret til, at vi kan finde ud af, hvordan den fungerer som helhed. Men han vil alligevel gætte på at vi er nået tæt på om 100 år.

Vi håber ikke, vi kommer alt for tæt på, men det kan svært at undgå.

Thomas Rask Thomsen tror ikke på idéen om, at en computer skulle fungere som den menneskelige hjerne. Han tror at computere kan blive meget avancerede regnemaskiner, men tror ikke de kan blive menneskeligt intelligente. Vi må siges at være temmelige enige med ham.

Frederik Stjernfelt tror ikke det kan lade sig gøre, og tror ikke computere kan få nogen form for bevidsthed. Vi er enige med ham og håber, han tror rigtigt.

Brian Mayoh tror godt, vi kan lave en computer, som delvis kan fungere som den menneskelige hjerne, og fortæller endvidere at nogle af byggeklodserne til hjerne har vi allerede, nogle får vi snart og nogle får vi aldrig, mener han.

Vi har valgt, at tro på at det er de menneskelige egenskaber, som ikke kan kopieres, da han ikke har fortalt andet.

Suzanne Kjaer mener ikke at det ville være utænkeligt, når man tænker på hvor hurtigt udviklingen på computerområdet har fundet sted.

Vi er ikke helt enige, for vi tror ikke at computeren i løbet af hundrede år kan fungere ligesom hjernen, da vi mener at der er visse funktioner, som er meget svære at kopiere. Men vi tror på at computerens hastighed kan nå hjernens i løbet af 100 år, men altså at ikke alle funktioner kan kopieres om 100 år. Men intet er sikkert i denne diskution, da fremtiden jo er svær at spå om.

fordi den ikke kan glemme

Benny Lautrup tror, verden vil blive forandret af computere i de næste 25 år, og mener så det er op til os selv at vælge, om vi skal lave venlige eller fjendtlige maskiner.

Hvis vi virkeligt bliver nød til at lave enten venlige eller fjendtlige maskiner, så lade os lave venlige.

Ole Fogh Kirkeby mener, at spørgsmålet er om vi overhovedet er interesserede i at bygge en computer, som kan fungere som den menneskelige hjerne. Han mener, vi skal bygge en computer, som ikke har alle vores dårlige tendenser. Uden alt vores unøjagtighed, vores strålende evner til at glemme, og uden alle vores fejlmuligheder. Men han mener alligevel ikke vi skal bygge den, da han ikke mener, der er grund til det.

Vi mener osse, at vi skal lade være med at bygge den, da det ville have farlige konsekvenser i mange retninger, og vi tror heller ikke det vil kunne lade sig gøre.

Claus Emmeche mener, at det er svært at sige. Han tror ikke det er selve teknologien bag en sådan opfindelse, men snarere den måde, som den ville blive udnyttet på socialt og politisk, der ville være afgørende for konsekvenserne.

Vi er enige med ham.

Niels Ole Bernsen mener konsekvenserne ville være enorme, men de vil vise sig hen af vejen i en fortsættelse af den udvikling, vi allerede ser i dag.

Selvfølgelig ville det ikke være en opfindelse, som kom fra den ene dag til den anden, og konsekvenserne ville helt sikkert være enorme.

Thomas Rask Thomsen kan ikke overskue konsekvenserne, men han er sikker på det ville være en total omvæltning.

Frederik Stjernfelt mener, det er et rent science-fiction spørgsmål vi har stillet ham, men han er også sikker på, det ville have meget store konsekvenser.

Brian Mayoh tror, vi ville få bedre medicin og lægebehandling ud af en sådan omvæltning og tilføjer at læger tit overser vigtige detaljer og har dårlig hukommelse (glemmer sjældne sygdomme o.s.v.)

Det ville da være rart, hvis vi fik det ud af det, så var der også noget positivt ved sådan en computer.

Suzanne Kjaer mener, at det afhænger meget af hvilken holdning man har til det at være et menneske, og hvad det er vi kalder sjælen. Hun funderer over om sjælen er noget unikt, som lever videre, når vores hylster dør, eller er det blot biokemiske processer i hjernen, der kan efterlignes. Hun mener også, at hvis man lavede en computer der ikke kunne skelnes fra et menneske, hvad angår tankevirksomhed, følelser o.s.v, så ville det få mennesket til at føle sig temmelig betydningsløst.

Rent teknologisk ville det efter hendes mening have en del fordele, da man så kunne specialfremstille "mennesker" til forskelligt arbejde, som vi ikke gider at udføre. Men hun tror at det måske også ville det også føre til etiske problemer, da hun f.eks. funderer over om der så skulle være en slags rettigheder for dem også. Til sidst tilføjer hun at der findes masser af science fictionbøger, film o.s.v om emnet, bl.a. vil hun fremhæve filmen Blade Runner.

Vi ønsker bestemt ikke at være betydningsløse, men det ville da være smart hvis vi havde andre til at gøre det sure arbejde for os, men spørgsmålet er så bare om det ikke ville være lidt farligt, da de så måske ville gøre oprør på et eller andet tidspunkt. Vi har begge set filmen Blade Runner, og vil også gerne fremhæve den, som en god til undervisningen, da den indeholder mange aspekter af den samme sag, og for øvrigt også er meget underholdende.

Benny Lautrup tror, det er nysgerrigheden, der driver værket. Han tror også, det er ønsket om at skabe noget nyttigt og drømmen om at kopiere sig selv (Tænk bare på Frankenstein)

Det er nok rigtigt, men spørgsmålet er så om opfindelsen ville være nyttig, måske på nogle områder, men vi tror der vil være flest negative sider af opfindelsen.

Ole Fogh Kirkeby mener, der kunne være mange svar på spørgsmålet, men kommer med et, som han tror kunne være grunden. Det kunne være, vi så slap for at tænke over vores egne tanker og så i stedet kunne tænke over deres egne tanker i form af en andens: computerens.

Han har en lidt speciel og spændende tankegang, så hvorfor ikke.

Peter Hesseldahl mener, at en af årsagerne kunne være, at vi så lærte en masse om, hvordan mennesket fungerer.

Det er altid spændende at vide noget mere om, hvorfor mennesket er så enestående, så det kunne da være spændende at vide noget mere om det. Problemet er bare, at vi jo ikke være så enestående mere, hvis der kunne laves kopier af vores hjerne.

Claus Emmeche mener, det er fordi, at det vi kan designe og bygge, kan vi også forstå, og mennesket har altid ønsket at forstå sig selv. Andre grunde kunne efter hans mening være nysgerrighed, magt og penge.

Grunden til hans besvarelse mener han selv kan findes i menneskets begær efter anerkendelse.

Han har ret, mener vi, så lad så endelig håbe opfindelsen aldrig bliver til noget.

Niels Ole Bernsen mener ikke, at forskere i dag stræber efter at kopiere hjernen som helhed, da de ville anse det som en uoverkommelig opgave.

Nogle forsøger at forstå hvordan den virker, mens andre forsøger at løse opgaverne.

Han mener, vi forsøger på at kopiere den, fordi det er en af de største videnskabelige udfordringer, der synes at være tilbage. Han mener også, at forskningen drives frem af både nytte og ønsket om simpelt hen at forstå.

Vi håber bare vi bliver ved forståelsen.

Thomas Rask Thomsen mener vi stræber efter det, fordi det er næsten gratis arbejdskraft og hvis man ejer den viden om, at kunne bygge intelligente robotter, så ville man kunne blive rig.

Frederik Stjernfelt mener, at videnskab ikke har grænser og at den til bestandighed vil søge at udvide sit område. Han tror også ligesom flere af de andre forskere, at det er nysgerrigheden, der driver værket.

Brian Mayoh mener, det vil give en bedre indsigt i hvordan mennesket fungerer og så ville det være skægt.

Vi må give ham ret i, at det ville give en bedre indsigt i, hvordan mennesket fungerer, men direkte skægt det er vi ikke enige med ham i.

Suzanne Kjaer mener også, som flere af de andre, at det er nysgerrigheden der driver værket

men mange mener vel også at en mere avanceret computer kunne være særdeles anvendelig, hvilket hun også mener er med til engagere forskerne. Hun mener også at konkurrence i høj grad også er med til at gøre at forskere og andre er nødt til at udvikle nye produkter for at følge med udviklingen.

Konklusion: Der findes utroligt mange forskellige meninger om emnet, hvilket selvfølgelig gør svarene meget forskellige.

Vi er taknemmelige over, at vi fik så mange udførlige og lange svar, og håber med disse sider at få andre til at tænke over de samme ting, som vi har gjort. Vi håber også vi kan sætte en vis debat i gang, så emnet måske bliver diskuteret noget mere, end det gør i øjeblikket.